Frontier- og vækstmarkeder er ikke på alle punkter mere risikable end modne markeder. De er risikable på måder, der er dårligt prissat og sjældent nedskrevet. Vi vurderer politisk, regulatorisk og investeringsmæssig risiko i forhold til en konkret beslutning — en koncessionsperiode, en etapeplan, en jordposition, et kapitaltilsagn — og leverer en vurdering, som en investeringskomité eller bestyrelse kan handle på, ikke en landerating.

Vi kortlægger, hvordan beslutninger faktisk træffes på markedet: hvor magten ligger, hvilke institutioner der varigt besidder den, og hvor udsat reformkoalitionen bag et program er ved magtskifte eller generationsskifte. Den tidshorisont, der tæller, er aktivets — ikke valgcyklussens. En koncession på tredive år kræver en vurdering af, om aftalen overlever de personer, der underskrev den.
Vi afprøver pålideligheden af de konkrete instrumenter, en investering afhænger af — ejendomsret og tinglysning, tilladelser og licenser, kontrakters håndhævelighed og den praktiske vej til tvistløsning — op imod praksis frem for lovteksten. Det afgørende er ikke, om beskyttelsen findes på papiret, men hvordan den har virket, når den er blevet sat på prøve, og over for hvem.
Vi vurderer konvertibilitet og hjemtagelse af overskud, statens eller den statsejede modparts finansielle evne til at honorere langsigtede forpligtelser samt eksponering for sanktioner, ejerskab og integritet i hele modpartskæden. For OPP- og koncessionsstrukturer afgør dette ofte finansierbarheden mere end den underliggende efterspørgselscase.
Vi stresstester strategien mod et defineret sæt scenarier og indarbejder de risikoreducerende tiltag i selve aftalen — etapeinddeling og trinvise tilsagn, styring og indtrædelsesret, forsikring mod politisk risiko samt udviklingsfinansiering eller multilateral deltagelse, der bevidst bruges som stabilisator. Resultatet er et sæt beslutninger, ikke et risikoregister.
Landerisiko er sjældent et selvstændigt spørgsmål. Det dukker op i et gennemførlighedsstudie, hvis afkast forudsætter stabil regulering, i en opgave om tiltrækning af investeringer, der skal besvare investorens første indvending, og i en OPP-struktur, hvis hele logik er fordelingen af risiko mellem offentlige og private parter. Vi gennemfører vurderingen som en selvstændig opgave, hvor en beslutning kræver det, og som en stresstest indbygget i strategiarbejdet, hvor den ikke gør.
Vores arbejde dækker politisk, regulatorisk og investeringsmæssig risiko, i det omfang den påvirker kapitalallokering og programdesign. Det er bevidst afgrænset til investeringsbeslutningen: Vi yder ikke rådgivning om operationel eller fysisk sikkerhed, beskyttelsesydelser eller krisehåndtering, og det siger vi klart, hvor en opgave kræver det.
National visionsstrategi
Tal direkte med en seniorpartner om jeres projekt, aktiv eller program.
Kontakt os